Det danske børnetøjsbrand Ugly Duck er skabt og designet af Charlotte Skovlund og Janus Vinther og forener design, kreativitet og indlevelse i børnenes fantasi og verden.

Ugly Duck er mere end tøj og tasker — Ugly Duck er et eventyrligt børneunivers af fantasier, farver, tryk og glimmer med ænder i hovedrollerne som rockstjerner, sportsænder, diskodronninger, prinsesser, seje skatere, pirater og mange flere. Det handler alt sammen om eventyr – om at få øje på det uventede. Inspirationen stammer fra hverdagen med børn og fra iagttagelser af modetendenser på gadeplan, i tegnefilm, musik og på film.

Det klassiske Ugly Duck-æg, hvor en andefod er på vej ud af ægget. Eventyret begynder her.

”HVILKEN SLAGS AND ER DU?”

Det berømte spørgsmål fra H.C. Andersens eventyr om ’Den grimme ælling’ er ikke alene kendt af børn overalt i verden, det er også et spørgsmål, der siger noget om hvordan børn tænker og føler.

Børn identificerer sig med forskellige skikkelser og kan lide at spille forskellige roller — skater den ene dag og fodboldstjerne den næste. Ugly Duck lever sig ind i børnenes fantasi, hvad der gør dette tøjmærke unikt.

Som i alle eventyr er der også en rigtig prinsesse. Her præsenterer Charlotte Skovlund Ugly Duck universet for Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.

Ugly Duck præsenterer sig som et jeansorienteret modemærke, der passer perfekt til piger og drenge, for hvem ”T-shirt og jeans” er dresscode i hverdagen. Ugly Duck er altid på højde med moden. Det er et univers af leg og sjov. Ugly Duck er for drenge og piger i alderen 0-12 år. Stilen er cool, funky og street-inspireret.

Alle mønstre er designet specielt til Ugly Duck.

 


Ugly Duck ® - registreret varemærke